★★★★★☆
Malmø Opera fastslår atter positionen som nordens førende musikteater med deres storslåede opsætning af musicalen EVITA. En ødsel produktion med et hav af statister, hvilket giver god mening, da EVITA ikke bare forførte den argentinske præsident, men det argentiske folk.
Den danske scenograf Maja Ravn rykker for alvor op i de internationale række med sin fantasifulde udnyttelse af Malmø Operas drejescene, der sjældent har virket mere imponerende. Et stort dansegulv udgør et bevægeligt centrum og såvel forscenen som bagscenen tages i brug og giver i mere end en forstand dybde i forestillingen.
Instruktøren Linus Tunström styrer med sikker hånd de mange masseoptrin, og ikke mindst de imponerende
dansenumre i Roger Lybecks dynamiske koreografi
fungerer glimrende. Men ideen med også at have en akrobatisk Evita virker forstyrrende. Der ER kun een Evita. Og hun hedder Charlotte Perrelli.
Glem alt om Madonna – for Charlotte Perrelli både synger og spiller bedre. Hun sentimentaliserer aldrig figuren og fanger både vulgariteten og det beregnende i virkelighedens Evita Perón. Samtidig formår hun også at bevæge, som da hun ligger bønfaldende for fødderne af Perón.
Lindy Larsson har en lidt for nydelig stemme og fremtoning til Che, der skal virke truende og rå, hvis den musikdramatiske kabale kan gå helt op. Bedre fremstår Fred Johanson som den noget tunge Perón. Endelig henter Annica Edstam sig en personlig succes i den lille rolle som Peróns elskerinde.
Sjældent har Andrew Lloyd Webbers musik lydt så smuk og den svenske oversætter synes også at være sluppet nogenlunde heldigt fra forsvenskningen af Tim Rices tekster. Så lad Dem ikke afskrække af en udflugt til Malmø, hvor EVITA kan nydes det meste af efteråret.
