★★★★★☆
Det må ikke være let at være pave – og da slet ikke
idag. Det synes at være udgangspunktet for Nanni
Morettis komedie HABEMUS PAPAM, hvor en ny pave skal
udnævnes men pludselig får kolde fødder. Det
efterlader ikke bare vatikanet, men hele den
katolske verden i kaos – og en enkel mand i
splittelse.
Et langt stykke af vejen forekommer filmen at være
een lovlig lang vittighed, omend heldigvis af den
sjove slags. I passager rigeligt pjanket, men man
bliver dog hængende.
For den centrale skikkelse, manden der ikke ville
være pave (burde det ikke også have været den danske
titel?), spilles af selveste Michel Piccoli, som
leverer en af sæsonens helt store præstationer. Kun
en mand med Piccolis erfaring og tyngde kunne have
spillet denne rolle med så betydelig en
underfundighed, lune og dybde. Dio Mio – hvilken
skuespiller!
Det er Michel Piccoli, der gør Morettis morskab
relevant – også for ikke-katolikker. For troen står
for skud i disse år – og når selv paven kan tvivle,
er der for alvor lagt op til debat om troens rolle i
vores samtid. Det forekommer faktisk at være en
ganske betydelig bedrift.
