★★★☆☆☆
Pelle Koppel hører blandt de mest dynamiske teaterchefer
herhjemme, og hans mange spændende initiativer omfatter blandt andet denne teaterfilmudgave af Teater Vs opsigtsvækkende forestilling om den kontrovercielle kunstner Kristian Von Hornsleth.
Hornsleth blev blandt andet berømt – eller måske snarere
berygtet? – for i forbindelse med et kunstprojekt at have
doneret en ged eller lignende til en fattig afrikaner – på
betingelse af, at vedkommende lod sig døbe Hornsleth.
Diskussionerne gik højt – skulle Hornsleth politianmeldes for
racisme og/eller misbrug af offentlige midler – eller
udstillede han i virkeligheden bare den vestlige verdens
udnyttelse af de fattige afrikanere og vores forfejlede og
hykleriske u-landsbistand?
Teateropsætningen "Udslet Hornsleth" lovede mere end den holdte, og de flagrende indtryk, man forlod forestillingen med, genfinder med også i teaterfilmen. De tre akter er bibeholdt, men nu uden lange pauser, hvilket gør de mange ord lige lovlig overvældende. Man kan forsvare dem med, at Hornsleth og hans nærmeste også dyrkede ordflom, men det havde tjent alle parter bedre, hvis man også havde fået tid til ro og fordybelse. Nu præges resultatet i for høj grad af larm og effektjageri. Da filmmediet i forevejen er en følsom kunstart, hvor "less is more", bliver de mange voldsomme udbrud hurtigt trættende og for meget på film.
Man er dog nogenlunde godt underholdt, for dramatikeren Jakob Weis kan sine one-liners, men sværger desværre ligesom Hornsleth mere til de hurtige smarte bemærkninger end til virkelig dybde og substans.
Pelle Koppel har indenfor teaterfilmens begrænsninger udnyttet sit materiale godt, og til trods for at Reumert-komiteen skød en del over målet med en pris til Mads M. Nielsen, så kommer man ikke uden om, at Nielsens Hornsleth er en kraftpræstation.
Lars Ranthe bevæger sig faretruende nær karrikaturen, men han får alligevel skabt en fascinerende menneskelig kortslutning som den ildelugtende tyske ånd, en tilsyneladende mislykket fusion mellem Rainer Werner Fassbinder og Bertolt Brecht. Også Donald Andersen og Andrea Vagn Jensen har deres øjeblikke som
et par af Hornsleths disciple.
Som film betragtet er Pelle Koppels værk næsten for primitivt
til at kunne tages alvorligt, men som filmet teater har UDSLET HORNSLETH – FOREVER afgjort eksistensberettigelse, idet den dokumenterer en tidstypisk dansk teaterforestilling om et ligeså tidstypisk dansk kulturfænomen.
