★★★☆☆☆
Titlen holder hvad den lover. Gud taler… og taler længe! På
premiereaftenen også længere end de halvanden time, som
forestillingen var sat til. Hvilket havde gjort mindre, hvis
temperaturen og siddepladserne på Husets Teaters 1. sal havde været mere menneskevenlige.
GUD TALER UD er Simon K. Bobergs alt for respektfulde
dramatisering af Jens Blendstrups roman om sin egen far, der i bogen såvel som i stykket betegnes som Gud. Et par gode grin får vi undervejs f.eks. da et Tove Ditlevsen-digt bliver vandaliseret via tilføjelsen af et enkelt ord. Og rent teknisk gør Mads Wille en stor indsats ligesom Bobergs iscenesættelse fint udnytter det røde cabaret-agtige lokales muligheder og Bibe Risenfors stemningsmættede musikalske bidrag.
Men det havde klædt både Wille og teksten, hvis Boberg havde skåret forestillingen med en halv time. Wille er i forevejen ingen indlysende hovedrolleskuespiller, men Boberg synes tilsyneladende, at alt hvad denne skuespiller finder på er guld. Det bliver show-off på bekostning af sjæl. Istedet for at støtte ham og erstatte den megen ageren med oprigtighed, så lader Boberg sin skuespiller gå linen ud på godt og ondt. Det skal der nok være dem, der synes er vidunderligt, men afgjort også nogen, der vil finde det anstrengende.
