★★★★★★
"…men voksen blev jeg aldrig"
JØRGEN REENBERG
MENNESKE & SKUESPILLER
af Me Lund
Forlag: Gyldendal
Jørgen Reenberg er Danmarks største nulevende skuespiller. Derfor knytter der sig enorme forventninger til den biografi, som nu endelig er en realitet efter mange års slid. Så meget desto mere glædeligt er det at kunne konstatere, at denne biografi synes selv en Jørgen Reenberg værdig. Den hæver sig over årets øvrige udgivelser med en majestætisk naturlighed og når langt ud over den private sfære og ind i selve teaterkunstens sjæl.
Af bogens godt 550 sider består ca. halvdelen af Jørgen Reenbergs egne erindringer, sådan som de er kommet til udtryk gennem dagbogsoptegnelser og lange samtaler med den tidligere teateranmelder ved Berlingske Tidende, Me Lund. Disse erindringer afbrydes undervejs på uortodoks og dermed meget Reenbergsk vis af interviews med en lang række af de skuespillere og instruktører, der har arbejdet sammen med Jørgen Reenberg. Lily Weiding, der ydede sit ypperste overfor Reenberg på Betty Nansen Teatret i en vidunderlig opsætning af Edward Albees "En udsøgt balance" kalder ham noget overraskende for sin foretrukne partner. Ligesom Mikael Birkkjær fremhæver hun humoren, som Sidse Babett-Knudsen afslører kan være af temmelig saftig karakter.
For Sofie Gråbøl har Reenbergs sprog og sprogbehandling haft en helt særlig betydning, mens man i Ghita Nørby-afsnittet fæstner sig ved minderne fra et langt fælles teaterliv, der nu er forbi. Faktum er dog, at Ghita Nørby altid strålede og fik lov til at stråle mere med Frits Helmuth som partner, hvorimod det oftest var Jørgen Reenberg, der løb med anmeldelserne og priserne, når han spillede sammen med Ghita Nørby, hvad dog ikke lader til at have generet hende synderligt.
Også ex-suffløsen Susanne Bruun-Koopel og tidligere teaterchef Michael Christiansen bidrager med væsentlige oplysninger om det komplekse væsen, som hedder Jørgen Reenberg. Bruun-Koppel understreger Reenbergs musikalitet,og Michael Christiansen fokuserer på det evige opgør mellem det store ego og den kunstneriske kompromisløshed.
Det bør glæde Jørgen Reenberg, at netop fordi bogen ikke skåner sin hovedperson, så kommer han til at fremstå så meget desto mere rummelig som menneske, ja helt elskelig faktisk. Og selv de mest kritiske bidrag understrømmes af en dyb kærlighed til og respekt for Jørgen Reenberg, som han forhåbenlig vil forstå at værdsætte.
Reenberg kommer selv med præcise iagtagelser om sit arbejde og om sin private teaterfamilie. Den omfattede både den store skuespiller Holger Reenberg og halvsøsteren Elga Olga Svendsen, som Jørgen Reenberg på eget initiativ fik et nært forhold til i hendes sidste leveår.
Bogen rummer uhyre velvalgte fotos og illustrationer samt en forbilledlig oversigt over Jørgen Reenbergs roller – ikke bare på teatret, men også i TV og radio samt på film. Et personregister får vi også og som prikken over i’et ledsages bogen af en CD med Jørgen Reenbergs kloge og vittige oplæsning af "Grantræet" – forfattet af den H.C. Andersen som Jørgen Reenberg spillede så uforglemmeligt i P.O. Enquists "Fra regnormenes liv".
Betegnelsen mesterværk bruges ofte i flæng, men sjældent om biografier. Denne biografi kan dog uden overdrivelse betegnes som et mesterværk, der øjeblikkeligt indskriver sig blandt de allervigtigste bøger ikke bare om en dansk skuespiller, men om skuespilkunst i Danmark i det hele taget.
