★★★★★★
Werner Herzog har efterhånden opnået samme anerkendelse indenfor dokumentargenren, som hans spillefilm blev overøst med i 70erne. Og med NED I AFGRUNDEN når han virkelig dybere ned end nogensinde før.
Vi møder to unge fyre, der begge er i fængsel for de samme tre mord. Én sidder på dødsgangen, og en med en livstidsdom. Gradvist får vi baggrunden for deres domme.
Det geniale ved NED I AFGRUNDEN er, at den ikke begrænser sig til selve kriminalhistorien, men rummer en lang række af de menneskeskæbner, der blev berørt af de dybt tragiske omstændigheder: Den ligeledes fængslede far til den livstidsdømte, den livstidsdømtes gravide kone, præsten og en tidligere medarbejder på dødsgangen, ofrenes familie og bekendte etc.
Samlet tegner der sig et komplekst billede af hvor vidtrækkende og uoverskuelige følgevirkningerne af mord kan være. Hvad enten der er tale om to store drenges desperate handlinger for at opnå en bil og den sociale status, der følger med, eller statens henrettelse af en på flere måder mindre bemidlet ung mand.
Vi er langt fra diverse kulørte programmer om mordere, som diverse skodkanaler overøser os med. Herzog lægger sine egne holdninger på bordet fra starten, og forsøger herefter at indkredse smerten i alle dens afskygninger. I sidste ende bliver filmen et af de vægtigste indlæg om dødstraf, man har set.
Søsteren til denne ene af de myrdede, en kvinde der har mistet alle sine nærmeste på rystende vis, indrømmer forløsning ved overværelse af henrettelsen, men erkender samtidig, at livsvarig fængsel kunne have haft samme virkning. Men tilføjer dog, at nogle mennesker fortjener at dø. Og den lader Herzog så stå og flagre i vinden… Dermed bliver bemærkningen ikke et forsvar for dødsstraf, men snarere en afsløring af den morder, som bor i os alle.
