CITYSINGLER 2 – FRÆKKERE I TOEREN

★★★☆☆☆

Efterfølgeren til det uventede hit "Citysingler" er en saftig lille sag, som nok skal gøre sig blandt den mere frivole del af det kvindelige publikum. Årets revyfund Vicky Berlin er hoppet fra til fordel for en birolle i "Grease" i Tivoli, men smukke Kaya Brüel viser sig at være andet og mere end en erstatning, og åbenbarer en hidtil utappet humoristisk sans som anfører for et lesbisk linedance-hold! Resultatet er et af forestillingens højdepunkter. Sammen med Trine Gadeberg sørger Brüel for, at showet også rent musikalsk er en fornøjelse.

Sofie Lassen-Kahlke og især Anne Louise Hassing udviser betydelig og særdeles klædelig selvironi, som de tilsyneladende pæne piger, der opfører sig ganske uventet. Store skuespillerinder bliver de næppe nogensinde, men mindre kan bestemt også gøre det i denne sammenhæng.

En del af numrerne har været morsommere på ideplan end i den endelige udformning, og plathederne er ikke altid sjove, men nogen gange bare platte på den dumme måde. Men pigerne skal have ros for deres uforfærdede spilleglæde, som gør at showet bliver lidt mere en endeløs række grovheder.