★★★★★☆
I 70erne lagde Ingmar Bergmans TV-serie SCENER FRA ET ÆGTESKAB gaderne øde og skilsmissenprocenten i Sverige steg markant i takt med at Liv Ullmann og Erland Josephsons filmiske ægteskab brød sammen for åben skærm. En filmudgave af TV-serien gik ligeledes sin sejrsgang over det meste af verden, og flere sceneudgaver har også set dagens lys, senest på Aarhus Teater.
Nu er turen kommet til Folketeatrets Hippodrom-scene, og selvom kønsrollerne unægtelig har ændret sig siden 70erne, viser denne opsætning, at Ingmar Bergmans evner som manuskriptforfatter stod mål med hans ry som iscenesætter.
Allerede fra starten får instruktøren Kim Bjarke etableret så væsenforskellige skuespillere som Jens Jørgen Spottag og Ditte Hansen som par. Vi føler os lige så fortrolige med dem, som de føler sig fortrolige med hinanden. Det perfekte
udgangspunkt for det sønderlemmende drama, vi nu skal igennem. I bogstavligste forstand scener fra et ægteskab – udspillet PÅ en scene – med diverse rekvisitter placeret omkring scenen. En raffineret scenografisk løsning, der støttet af en fornem lyssætning giver muligheder for at koncentrere sig om spillet mellem de to.
Og hvilket spil! Ditte Hansen har vel aldrig været finere og mere afdæmpet end når hun i 1. akt pludselig konfronteres med katastrofen. Og Jens Jørgen Spottag er aldeles rørende, når han i 2. akt lader sin selvcentrerede ægtemand falde helt fra hinanden. Man har svært ved at forestille sig en bedre udgave på en dansk scene lige nu, og for Kim Bjarke og Folketeatret er dette en sejr af de store. Ikke et øjeblik
keder vi os i de ca. 2½ time de to er – næsten – alene på scenen.
Man kan diskutere om epilogen skulle være med, den er dramatisk måske knap så skarp som resten af teksten, men omvendt giver den os jo en form for happy end, som vi
tørster efter – og som vi i den grad under disse to forpinte mennesker. Epilogen udvider også universet – og får os til at se ægteskabet som andet og mere end en tidsafgrænset periode dikteret af diverse stykker papir.
