★★★★★☆
Den republikanske Clint Eastwood betragtes formodentlig blandt flere af sine partitilhængere som lidt af en forræder pga af hans stærkt kritiske men yderst troværdige filmportræt af FBIs paranoide grundlægger, John Edgar Hoover.
Eastwood lægger ikke fingrene imellem med hensyn Hoovers egoisme, hans misbrug af FBIs informationer, og hans
kærlighed til en anden mand. J. EDGAR har ganske vist ikke været den store publikumssucces i USA, men hører alligevel blandt instruktørens mest begavede film.
Den velsignes på storslået vis af Leonardo di Caprio i en præstation, der bør sikre ham den Oscar, han – sin unge alder til trods – har været i nærheden af så mange gange uden at vinde. Rollen kræver nærmest det umulige af en skuespiller, men Di Caprio formår både i sin diktion, i sit kropssprog og i sit blik at vise udviklingen hos denne uhyggelig stakkel, så karakterens kompleksitet ydes fuld retfærdighed. Judi Dench har selvfølgelig også sine øjeblikke som hans præsentable og dog så grusomme mor. Men det er Di Caprios film – og rollen som J. EDGAR bør blive for ham, hvad "Raging Bull" blev for Robert De Niro.
Filmen forekommer mere fragmentarisk end godt er, omend tidsbillederne fremstår autentiske, fordi såvel kulisser som kostumer er i top, og især Di Caprios make-up fungerer godt. Eastwood viser atter, at han i sin høje alder også har udviklet sig til en fremragende filmkomponist.
