★★★☆☆☆
Lise Birk Pedersen sætter med sin dokumentarfilm PUTIN’S KISS fokus på den Putin-orienterede russiske ungdomsbevægelse Nashi. Titlen refererer til det kys som
Marsha, den naive talskvinde for Nashi, giver Putin, som tak for den medalje han tildeler hende. Men langsomt indser Marsha, at hun kun er et redskab for en aggressiv
organisation, der langer ud efter systemkritikere – også i fysisk forstand. Og da en af hendes venner næsten bliver banket ihjel efter at have kritiseret Putin, vælger hun at
forlade Nashi.
De politiske motiver bag PUTIN’S KISS er ikke til at tage fejl af, men det er historien om den lille pige, der langsomt bliver bevidst om konsekvenserne af sine handlinger, der
rører os.
Man ville have ønsket af hendes historie ikke i den grad stod alene i filmen og at man i højere grad kunne dokumentere en sammenhæng mellem de voldelige overfald og Nashi. Men vi får dog en vis indsigt i hvilke vilkår systemkritikere arbejder under i Rusland under Putins styre. Og det gør, at filmen er seværdig, selvom en spilletid på¨en
time, ville have været tilstrækkelig.
