SAMSARA

★★★★☆☆

Gloria-biografen på Rådhuspladsen i København har fået fået ny profil, og via Camera Film fremstår den nu som en rendyrket kunstbiograf.

Første udspil var den mesterlige tyrkiske film “About Dry Grasses” og nu følger så Lois Patiños “Samsara”, der ikke bør forveksles med ældre film, der bærer samme titel. Der er tale om en smal men smuk film på knap to timer, og forsynet med engelske undertekster.

I en dragende sanselig billedmosaik møder vi en ung buddhistisk munk, der læser op fra den tibetanske dødebog for en gammel dame, som bereder sig på at dø.

Herefter tager filmen os med på en religiøs rejse ind i buddhismen, hvor vi med lukkede øjne skal fornemme den overgang, som den døende gamle dame gennemgår takket være en kompleks lydkulisse, og som bringer os fra Laos til en strand på Zanzibar.

Her genfødes den gamle kone tilsyneladende som et gedekid, der er afhængig af menneskelig omsorg, hvis det skal klare sig i de nye omgivelser. Et lille barn drager omsorg for det lille kid, men hvor længe? Selvom man er blevet genfødt, kan verden stadig være et farefyldt sted at opholde sig.

SAMSARA har vundet en mindre pris på filmfestivalen i Berlin, og hvis man har mod på at se et unikt filmværk, fortalt i sindigt tempo med sans for detaljer, så bør man afgjort teste sin egen tålmodighed med denne åndrige og billedskønne specialitet.