★★★★★★
Findes der smukkere balletmusik end Sergej Prokofjevs udødelige toner til ROMEO OG JULIE? Næppe. Lutter vellyd strømmede op fra orkestergraven på Gamle Scene, hvor Graham Bond forstod at svinge dirigentstokken.
John Neumeiers mesterlige koreografi bestod atter sin prøve, og endnu engang frydede man sig over Jürgen Roses periodesikre kostumer og scenografi.
Gregory Dean formåede at finde både barnet og den voksne mand i sin Romeo, og J’aime Crandall blev med sin ynde og naturlighed en ideel Julie. Mens de forelskede sig i hinanden, forelskede vi os i dem. Bifaldet var naturligvis stormende allerede ved første fremkaldelse.
Men de var sandelig ikke alene på scenen. Jon Axel Fransson var både fyrig og forrygende som Mercutio, og Tobias Praetorius leverede på lignende vis en ypperlig indsats som Benvolio.
Som Lady Chapulet ydede Amy Watson en lidenskabelig indsats. Og så var der lige jo lige Eva Kloborg, der denne aften kunne fejre sit 50-års jubilæum. I den lille rolle som ammen fornemmer man en kunstner af stort format. Selv Dronning Margrethe rejse sig for Eva Kloborg, mens det væltede ind med gaver på scenen. Så havde man ikke grædt alle sine tårer under ROMEO OG JULIE, så fik man brug dem nu.
I sandhed en uforglemmelig balletaften.
