★★★★☆☆
Lisa Immordino Vreeland har begået en klassisk veldokumenteret dokumentarfilm om en interessant kvinde, kunsthandleren Peggy Guggenheim.
Udgangspunktet for filmen er lydoptagelserne til Peggy Guggenheims sidste interview, hvori hun fortælller befriende indiskret om de mange kendte kunstnere, som hun har kendt.
Lydkulissen ledsages af udsøgte fotografier, filmklip og private optagelser – heldigvis sammensat med en udsøgt æstetisk sans, der yder den portræterede en vis retfærdighed.
Peggy Guggenheim fik som 23-årig en sen erotisk debut, men indhentede senere det forsømte, får man indtryk af. Samuel Beckett var en af dem, der også havde glæde af hende i sengen, og havde desuden karrieremæssig betydning for folk som Cocteau, Dali, Kandinsky og Pollock. Robert de Niro, der har rod i kunstmiljøet, beretter også om, hvordan Peggy Guggenheim støttede hans familie økonomisk i en årrække.
Peggys forhold til sine to børn var ikke lykkeligt, og kunsten vedblev at være kilden til lykke i hendes liv. I det omgang det lod sig gøre. For alderen betød, at hun måtte give afkald på elskerne, og det kunne selv stor kunst ikke kompensere for fuldt ud.
