Mika Gustafsons fik sit store kunstneriske gennembrud i 2017 med sin uforsonelige Guldbagga-belønnede dokumentarfilm om den svenske rapstjerne “Silvana”. Samme rå men oprigtige stil finder man i hendes spillefilmsdebut PARADISET BRÆNDER (“Paradiset brinner”), der også er blevet hædret med en Guldbagga som årets svenske spillefilm.
Bag titlen gemmer der sig en gang barsk og bevægende svensk socialrealisme om tre små søstre på 16, 12 og 7, der må klare sig selv uden deres forældre. Men da de sociale myndigheder bliver stadig mere nærgående, forsøger den ældste af pigerne (Laura) at finde en kvinde, der kan agere mor.
Bianca Delbravo gør et stærk indtryk som Laura, men også Dilvin Asaad som Mira og Safira Mossberg som Steffi formår at fange vores opmærksomhed. For dem er det paradiset, der brænder, fordi de kender jo kun det liv, men vi indser nødvendigheden af, at der bliver grebet ind snarest
Ida Engvoll yder en tvetydig indsats som Hanna, den kvinde, der måske kan hjælpe børnene ved at agere deres mor. Men man aner også nogle lesbiske undertoner mellem Hanna og den ældste datter Laura, der truer med at ødelægge fremtiden.
PARADISET BRÆNDER fremstår som en dyster film, uden den selvironi, der ville kendetegne en lignede dansk film. Men man må samtidig rose instruktøren Mika Gustafson, fordi hun tilsyneladende aldrig springer over, hvor gærdet er lavet.
