★★★★★☆
Vi har oplevet flere storartede portrætter af RICHARD III på de danske scener gennem årene – blandt dem Jesper Christensens på Betty Nansen Teatret og Søren Sætter-Lassens på Det Kongelige Teater. Men størst af alle forekommer dog Jens Albinus’ geniale fortolkning på Aalborg Teater. De øvrige medvirkende gør det også glimrende, for Aalborg Teaters ensemble hører blandt landets bedste, men de er oppe imod en skuespiller af international klasse og tilmed på sin kunsts højde.
Jens Albinus fremstiller RICHARD III som en åndelig krøbling, der kun nærer foragt for sine nærmeste som følge af et kærlighedsløst liv. Fra sin tinde morer han sig på narcissistisk vis over de middelmådigheder, han omgives af – uden at se deres smerte. Han har tilmed den frækhed at gøre publikum til sine fortrolige. Kun i scenerne med moderen (en majestætisk Merete Voldstedlund) fornemmer man den sårbare dreng, der bare har måtte tage imod verbale øksehug fra den kvinde, der fødte ham – og siden fortrød det.
Therese Wilstedt gør sig ikke helt samme anstrengelser i sin kølige men tankevækkende iscenesættelse (som f.eks. Staffan Valdemar Holm gjorde det på Det Kongelige Teater) med at formidle relationerne i det komplekse familiedrama, men de enkelte scener fremstår alligevel gennemlyste og ofte originale i udtrykkene. Med mændene som samfundets såkaldte støtter – en flok jakkeklædte bløddyr -, mens kvinderne fråder af vrede og forbitrelse over forpestede liv i mændenes vold.
Kristine Elmedal Johansen har både saft og kraft som den unge Anne. Det klæder ligeledes Vibeke Hastrup (Dronning Margaretha) atter at have fået en ordentlig dramatisk rolle, som hun da også forstår at sætte tænderne i. Endelig yder Marie Knudsen Fogh sin hidtil stærkeste indsats som den med rette oprørte dronning Elizabeth.
Oversættelsen låner lidt hist og her, men fungerer som et samlet hele. En sproglig nydelse – ikke mindst når forbandelser og uforskammetheder hagler ned over den stadig mere bloddrænede kongefamilie.
RICHARD III er endt som begavet og overraskende vittig teaterunderholdning, der øjeblikkelig gør Jens Albinus til favorit i teaterprissammenhænge.
