★★★★☆☆
Céline Sallette hører blandt Frankrigs mest lovende nye skuespillerinder, hvilket blandt andet fremgår af den algirske instruktør Tony Gatlifs seneste film. Her spiller hun en gadearbejder, kendt som GERONIMO, fordi hun kæmper indædt med at holde udsatte unge væk fra kriminalitet. GERONIMO bliver respekteret af gadebanderne – lige indtil den dag hun kommer på tværs i en sag mellem to familier. En 16-årige pige fra den ene familie er stukket af fra sin tilkomne for at rejse bort med en fyr fra den anden familie, og GERONIMO hjælper dem, vel vidende, at det kan få konsekvenser.
Ligesom i sine forrige film ("Gadjo Dijo" og "Exils") formår Tony Gatlif at tilføre sine karakterer en stor autenticitet, han synes at kende disse gademiljøer bedre end de fleste andre instruktører, der er ude i samme ærinde. Samtidig afspejler også denne film en indsigt i de ofte komplekse og tilsyneladende uløselige konflikter, man finder her, hvilket også gør at vi får en anden og velnok dybere forståelse for vanskelighederne i disse miljøer.
GERONIMO kunne derfor godt egne sig til skoleundervisning i de større klasser med efterfølgende diskussion, og er da også mere underholdende end emnet måske kunne indikere. Det skyldes ikke mindst Tony Gatlifs brug af musik og dans, der ikke blot tjener som stemningsstyrkende supplementer, men her bliver aktive medspillere i den dramatiske historie.
GEROMINO undgår ikke helt at blive en fortælling om den godhjertede hvide pige, der skal redde alle de mørke mænd fra at slå hinanden ihjel, men Tony Gatlif har heldigvis også mere på hjertet, og GERONIMO virker i sidste ende relevant i de danske biografer.
