BENT HAMER
(instruktør af den premiereaktuelle 1001 GRAM)
Bent Hamer bekræfter med sin senest film 1001 GRAM, at han stadig bør regnes som sin generations største norske instruktør.
"Jeg boede fem år i Stockholm, hvor jeg studerede filmvidenskab og hvor jeg også instruerede flere kortfilm. Overgangen fra kortfilm til spillefilm blev ikke specielt vanskelig for mig, for jeg havde samme tilgang til stoffet. Jeg skrev, instruerede og producerede også mine kortfilm, og til filmen "Æg" havde vi så meget materiale, at det syntes oplagt at lave den som spillefilm. Dengang var der ikke filmkonsulenter, man skulle fremlægge sin film for et udvalgt, men der var heldigvis nok, som bakkede filmen op.
Vi prøvede at få filmen med på filmfestivalen i Cannes i sideprogrammet "Quinzaine des realisateurs". Jeg drog afsted med fem ruller film og fem ruller lyd, og kom hjem med nogle meget lange arme. Men vi fik i første omgang et nej. Det ændrede sig dog efter, at vi fik en international salgsagent. Hun havde ellers skældt ud en hel time og fortalte hvor umuligt, det ville være at sælge filmen. Men så sluttede hun af med at sige, at hun elskede filmen og gerne ville repræsentere den. Herefter gik der kun nogle få dage, og så fik vi i henvendelse fra Cannes filmfestivalen om, at der var sket en fejl, og at de gerne ville have filmen."
Siden det internationale gennembrud på filmfestivalen i Cannes for godt 20 år siden med den originale og stort set replikløse komedie "Æg" har Bent Hamer fortryllet verden med underfundige livskloge film som en slags nordisk Jacques Tati. Ideen om den vanskelige anden film er ifølge Bent Hamer i mindst lige så høj grad noget, der foregår i hovedet på publikum og anmeldere. Under alle omstændigheder gik der otte år, inden Bent Hamer for alvor fik udlandets opmærksomhed igen.
"Salmer fra køkkenet" indbragte ham instruktørprisen på den allerførste Copenhagen International Filmfestival i 2003, og få år senere blev "Factotum" (hans første engelsksprogede film) belønnet med den selvsamme pris samt endnu en Gylden Svane for bedste kvindelige hovedrolle (Lily Taylor). Bent Hamers særlige relation til Danmark og danskerne blev ligeledes understreget med filmen "O’Horten", der havde den dansk/norske skuespiller Baard Owe og Ghita Nørby på rollelisten.
Med "Hjem til jul" lykkedes det Bent Hamer at skabe en originalt værk om julens betydning, men filmen måtte desværre nøjes med visninger i Cinemateket i København. Så meget desto mere grund er der til at favne den underfundige kærlighedskomedie 1001 GRAM. Filmen handler blandt meget andet om jagten på det fuldkomne, det umulige.
"Jeg kender digte, der virker mere præcise end videnskab. For videnskab kan kun definere – ikke udtrykke.
Vores behov for at definere er et forsøg på at organisere vores liv. Det ligger dybt i behovet for at definere et kilo."
I 1001 GRAM møder vi kvinden Marie, der arbejder for sin fader Ernst på Instituttet for Mål og Vægt. Faderens død vender op og ned på hendes veltilrettelagte hverdag, og hun konfronteres med følelser, hun ikke troede hun havde.
Ane Dahl Torp, som tegnede et yndigt portræt af "Kammerat Pedersen" i filmen af samme navn, er knivskarp som kontrolfreaken Marie, der langt om længe erfarer, at ikke alt i denne verden kan måles og vejes. Og hun får mere end kapabelt modspil af Laurent Stocker, der siden César-triumfen med komedien "Ensemble, C’est Tout" har hørt til La Comédie Françaises mest skattede skuespillere.
"Alle ved, at Ane er ekstremt dygtig og velforberedt. Men hun er også let at arbejde med.
Mht. Laurent, så var hans rolle oprindelig mindre. Jeg hader normalt castings, men vores møde gik rigtigt godt, og vi fandt ud af, at vi begge interesserede os for vin. Laurent stammer tilmed fra Champagne-området. Vi var også enige om, at Laurents karakter Pi ikke var nogen førsteelsker, men blot en ganske almindelig mand."
Ligesom i andre Hamer-film oplever man i 1001 GRAM en ægte ømhed for det aparte, der gør at også tilskuerne tager disse karakterer til deres hjerter. Men 1001 GRAM er ikke blot en begavet kærlighedsfilm, men gennemstrømmes også af et særegent lune, der kun kan betegnes som "hamersk".
"Man kan forberede alting og have styr på alle fortællemæssige aspekter af en film. Men stemningen i en film kan ikke planlægges. Det er en ny dør, man må gå ind ad hver gang, og der følger ingen garantier med."
