DEN GODE, DEN ONDE OG DEN UFATTELIGT GRIMME

★★★

Dansk Rakkerpak har på kort tid formået at forny respekten for det såkaldte gadeteater. Deres seneste forestilling DEN GODE, DEN ONDE OG DEN UFATTELIGT GRIMME hører næppe blandt deres bedste, men har da heldigvis flere scener, der bibringer tilskuerne lidt morskab.

Titlen henviser til en støvet spaghetti-western, hvis kvalitet altid har begrænset sig til Ennio Morricones medrivende musik, men mange aldrende drengerøve husker den sikkert fra deres barndom. Der trækkes dog rent fortællemæssigt for store veksler på gensynets glæde.

En rammehistorie om kommunale medarbejdere kunne med held have været droppet, og optaktens Dolly Parton-sang signalerer mere country & western end spaghetti-western. Men da instruktøren Lene Skytt endelig får os med ud på prærien og introducerer os for den herligt groteske Olivia Franciska Fevel Borgels, hjælper det på humøret. Søren Møller Pedersen viser sig også at have en vis rustik charme, når han jonglerer med en værre gang skraldespansk. Ellers er det i de fysiske gags fremfor i replikkerne, at Dansk Rakkerpak har deres force.

Man ærgrer sig lidt over, at Dansk Rakkerpak ikke har brugt deres ressourcer på en mimisk gadeteater-udgave af "Olsen-banden" eller lignende, da de tilsyneladende vil kunne besætte den godt og så samtidig skabe en mere relevant forestilling for et dansk publikum.