ENEMY

★★★

Denis Vileneuve hører blandt de mest habile canadiske instruktører i øjeblikket, selvom han nok står lidt i skyggen af vidunderbarnet Xavier Dolan. Vileneuve fik dog det store publikums opmærksomhed med den sindigt konstruerede kriminalfilm "Prisoners", hvor intense Jake Gyllenhaal spillede overfor en eminent Hugh Jackman.

Gyllenhaal har også hovedrollen i dobbeltgængerdramaet ENEMY, der rummer en vis fascination, men må regnes blandt instruktørens mindre væsenlige film i forhold til f.eks. det komplekse Oscar-nominerede krigsdrama "Nawals hemmelighed" og den magisk mystiske "Maelström", der ligeledes vises i Cinemateket.

ENEMY bygger på José Saramagos roman "Den duplikerede mand, og handler om de ensartede Adam og Anthony, der bygger identitet. En utilfredstillende slutning er dog ikke nok til, at man helt kan afvise ENEMY, der på sin egen stille/stillestående vis rummer en vis hypnotisk skønhed. Jake Gyllenhaal er jo altid seværdig, og når man så tilmed får ham i to udgaver…