★★★★★★
Iscenesætteren Christian Lollike har sammen med Esther Lee Wilkinson og Tim Matiakis skabt en bemærkelsesværdig Reumert-nomineret danseforestilling, der gæsterspiller på Aarhus Teaters store scene. De har haft den tilsyneladende umulige opgave at finde en symbiose mellem en kongelig danseforestilling og tre lemlæstede soldater fra krigen i Afghanistan. Det kunne der sagtens være kommet noget virkelig usmageligt ud af, men eksperimentet lykkedes sært nok, fordi man har fundet et fælles sprog, der tilgodeser begge parter.
Vi hører beretningen fra Afghanistan samt livet efter hjemsendelsen, og især soldaternes egne beretninger gør indtryk. Men allersmukkest er nok de ordløse scener, hvor de unge dansekropper finder nærhed sammen med de deformerede soldater på dansegulvet. Beethoven og Bellini er ansvarlige for de udødelige toner, der ledsager dansen.
En imponerende lyssætning giver en række dunkle skikkelser mulighed for at springe ud og ind af scenen igennem en form for røgmur. Der skabes også en helt særlig stemning, når burkaklædte kvinder svejer i danselignende bevægelser.
Man har i denne sæson ikke set nogen mere relevant danseforestilling med så stærk en følelsesmæssig resonans, så mon ikke Reumert-prisen er hjemme?
