★★★★★☆
Minna Johannesson har begået et brag af en teaterkoncert på Aalborg Teater, hvor kendte og mindre kendte Grand Prix-sange fra ind- og udland nyfortolkes på overrumplende facon. En skøn og skæv tilgang til Grand Prix-sangene afslører blandt andet det lettere infantile i flere Tommy Seebach-tekster, som ganske sigende fremføres af en fuldvoksen mand med ble på i en hoppeborg af plastik.
Men EIN BISSCHEN FRIEDEN er heldigvis en kærlig og rummelig forestilling, og derfor får Seebachs mindst kendte Grand Prix-vinder "Under stjernerne på himlen" lov til at folde sig ud som poetisk far og søn-ballade. På samme generøse måde inkluderer forestillingen også flere østeuropæiske bidrag – tilmed på originalsprogene som de øvrige indslag.
"Video Video" præsenteres vittigt af en række sløve TV-slaver i et slæbende tempo til trætte tubatrut. "To lys på et bord" fremføres med indædt forbitrelse, mens en pølse trøstespises. Og "Boom Boom" serveres i pompøs operastil a la Queens "Bohemian Rhapsody", mens et udslugt ægtepar børster tænder på badeværelset.
Rent sangligt har man da hørt større stemmer selv i Grand Prix-sammenhænge, men den uortodokse tilgang til stoffet overvinder klart evt. musikalske forbehold. Og da et guldglimtende ensemble til slut giver os den vulgære "Insieme: 1992" om det forenede Europa, mærker man for alvor kontrasten mellem de ofte lidt naive danske sange og de mere kyniske pro-EU indslag. Dermed får forestillingen også politisk bid – men heldigvis med lune, der også afstedkommer lattermildhed på tilskuerrækkerne. Og latteren virker aldrig hånlig, og det er i høj grad Minna Johannesson og hendes lydhøre ensembles skyld.
For den afgående teaterchef Morten Kirkskov er EIN BISSCHEN FRIEDEN en sidste triumf på Aalborg Teaters store scene, nu hvor han har sat sig i skuespilchefens stol på Det Kongelige Teater. Lad os håbe, at han bringer freden med sig.
