★★★☆☆☆
Teater 2 og Café Liva præsenterer sammen en ganske stemningsmættet cabaret, der titlen til trods intet har med filmen af samme navn at gøre – eller omvendt. Istedet kommer vi på en musikalsk rejse tilbage til den tid, hvor 9. april fik en helt ny betydning for danskerne. Måske derfor fremstilles alle tyskere som karikaturer, selvom eftertiden har lært os at nuancere besættelsestidens skurke- og helteroller.
Waage Sandø har fjernet et par rækker, så der bedre bliver plads til, at forestillingens tre kvinder kan bevæge sig omkring, hvilket giver cabereten mere liv, men gør det sværere for det overvejende ældre publikum at se det hele.
Cabareten har da også sin force i tekstmaterialet, selvom Bebe Risenfors med glimrende vis bistår de tre kvinder med replikker, sang og musik. Morten Nielsen, Bertolt Brecht og Helge Kjærulff-Schmidt hører blandt forestillingens ordmæssige storleverandører, men heller ikke ph’erne Poul Henningsen og Piet Hein glemmes.
Marie Sandø Jondal og Theresa Sølvsteen kommer med energiske bud på flere af de såkaldte eviggrønne sange, og klarer dem alt i alt pænt. Det er dog Pia Jondal, der giver forestillingen sjæl med sine sprøde fortolkninger af klassiske Lulu- og Liva-viser. Hun får også meget ud af et Flemming Jensen-nummer om en af de mange flygtninge, der blev sejlet til Sverige bl.a. fra Nyhavn, hvor Café Liva ligger.
De tre kvinders indledende og afsluttende harmonier trænger dog til mere prøvetid, og er i al fald ingen trussel for The Andrews Sisters eller for den sags skyld Lørdagspigerne.
Ca. halvanden time forekommer at være en passende længde, når man først starter cabareten kl. 21, hvilket kan virke sent for mange af de publikummer, der kunne have glæde af denne beskedne men seværdige cabaret.
