CITY SINGLER – TRIMMET I 3-KANTEN

★★☆☆☆☆

De fire frygtløse City Singler (Kaya Brüel, Trine Gadeberg, Anne Louise Hassing og Sofie Lassen-Kahlke) kaster sig atter uforfængeligt ud i fladpandet fysisk komik af den mere lumre slags.

Man kan mere at de fire supplerer hinanden godt, men sandheden er snarere, at ingen af de fire opfylder samtlige af showbranchens benhårde krav og svigtes tilmed af materialet undervejs. Det er intet i vejen med plat humor, men flere scener i det nye show bliver kun platte og aldrig humor.

Sofie Lassen-Kahlke kaster sig modigt ud i en skæg men krævende vuggevise, hvori hun sviner barnets fader til. Kahlkes desperado-tilgang til stoffet overvinder flot hendes egne begrænsninger, og resultatet bliver et ganske imponerende sangnummer. Til gengæld virker hun forloren som spejderpige.

Trine Gadeberg har en fin solosang i første akt og morer med uddrag af "50 Shades of Grey" – på jysk! Til gengæld virker hun blot frastødende i det pinlige fetish-nummer "Betinna og Betina"-nummer sammen med den ligeså uheldige Anne Louise Hassing. Men Hassings parodi på den kedsommelige sangerinde Marie Key sidder lige i øjet, og hendes generelle energi og vovemod bliver i sidste ende et afgørende plus for forestillingen.

Kaya Brüels sange klæder ikke hendes talent denne gang, selvom den jazzede melodi, hun får at arbejde med i anden akt, passer mere til hende end den pågældende tekst gør. Vel har man i Brüel-familien før kunne håndtere bramfrie tekster, men denne virker nærmest bare dum.

Preben Kristensen synes som instruktør primært at have koncentreret sig om shownumrene, hvoraf især "Ung med de unge" går rent ind. Men ellers præges iscenesættelsen ikke af god smag, og det kan vel være bevidst. Men så ligger man også, som man har redt.