★★★★★☆
Henrik Hartmann og Peter Langdal afslutter deres formidable lederskab af Betty Nansen Teatret med en genopsætning af en af deres største successer, THE BLACK RIDER. Forestillingen blev starten på en hel bølge af teaterkoncerter, og skabte en betydelig interesse i Danmark for bagmændene William S. Borroughs, Tom Waits og Robert Wilson.
På Aveny-T genopsatte man tidligere på sæsonen deres populære Gasolin-forestillingen, men den virkede besynderligt nok allerede æstetisk forældet, selvom sangene naturligvis stadig holder. Men det eventyrlige univers i THE BLACK RIDER rummer en ægte tidløshed, og derfor fremstår THE BLACK RIDER stadig som en forrygende skæv teateroplevelse uden det mindste anstøg af støv.
Michael Kviums scenografi rummer stadig et utal af overraskelser og hans fabelagtige kostumer betoner på overdådig vis det bizarre og det groteske. Katrine Wiedemann, der med rette regnes for en af dansk teaters største billedskabere, formår tilmed at få blandingen af gamle og nye skuespillere til at gå op i en højere enhed.
I centrum står atter Jimmy Jørgensen som satanisk fortæller, en rolle, der på mange måder kom til at definere hans fremtidige teaterkarriere. Xenia Lach-Nielsen virker om muligt endnu bedre end ved premieren i 1998. hvad enten hun skriger, skråler eller som i anden akt fyrer den af i et forestillingens bedste sangnummer.
Også Søren Launbjerg er ved god stemme, og så får Henrik Lykkegaard igen mulighed for at vise, at han kan så meget andet end at spille Anders Fogh Rasmussen. Mikkel Kaastrup-Mathew har den helt rigtige uskyld til den unge helterolle og Joen Højerslev springer med imponerende præcision ud og ind af diverse småroller.
THE BLACK RIDER vender med andre ord tilbage i triumf. En flottere afslutning kunne de to direktører ikke have ønsket sig.
