★★★
☆☆
Filmudgaven af E. L. James’ stærkt opreklamerede roman er slet ikke så slem, som diverse litteraturanmeldelser ellers har givet os forventninger om. Sam Taylor-Johnson hører nemlig til de teknisk kompetente instruktører og filmens glatte udseende passer sådan set meget godt til indholdet.
Jamie Dornan opfylder på flere måder også de fysiske krav, der måtte være til rollen, selvom man måske gerne have set en mere dyrisk side af ham fremfor et evindeligt frækt glimt i øjet.
Desværre virker Dakota Johnson både for gammel og seksuel bevidst til at overbevise som studerende jomfru. At hun tilmed overspiller en forfjamsket kejtethed kommer hurtigt til at gå een på nerverne. Hun virker i al fald ligeså lidt uskyldig som Nastassja Kinskis "Tess", selvom de begge synes at have rødder i Thomas Hardys murstensroman om den første seksuelle vækkelse.
Gudskelov får vi et par scener med Oscar-vinderen Marcia Gay Harden ("Pollock"), der med stil og elegance viser os, hvad en rigtig skuespillerinde kan få ud af relativt tyndt materiale.
Selv hvis man ikke har set Lars Von Triers "Nymphomaniac", vil sexscenerne forekomme noget tamme, og det er i vanlig Hollywood-stil især kvindens krop, der udstilles. Den puritanske slutning understeger, at 50 SHADES OF GREY rent indholdsmæssigt faktisk fortjener betegnelsen "en fis i hornlygte", men der skal da nok være nogen, der opfatter de kølige pikanterier som æggende og filmens morale klog. Der findes dog langt bedre film på biografrepertoiret i øjeblikket end dette blanke pseudo-forspil.
