SYGTSUND

★★★

☆☆

Teatret st. tv. gæster Teater Grob i København med Mette Heenos ganske velskrevne lille ungdomsforestilling SYGTSUND.

Hovedpersonen Emilie lider af spiseværing, men moderen Anette ser det ikke for alvor, da hun også har andre problemer at slås med. Anettes mand (og Emilies far), den storrygende Jens, er nemlig skredet og har taget hunden Wilma med sig. Og samtidig rammes Anette af en alvorlig sygdom.

Spiseværing kan synes et lidt overrendt emne i teenagesammenhænge, men problemet bliver tilsynelandende ikke mindre, selvom nogle af kroppene gør det. Det fine ved SYGTSUND er blandt andet, at den minder sit unge publikum om, at der også er andre problemer i denne verden.

Instruktøren Anders Lundorph sørger for, at forestillingen bevæger sig i en ungt men ikke overfladisk tempo, og har mange fine detaljer med i sin instruktion. Han får glimrende assistance af scenografen Lisbeth Burian, der forstår at rydde rummet i takt med, at de fysiske ting mister deres betydning.

Desværre benytter forestillingens to skuespillere sig af en overgearet spillestil, der lægger en unødig distance til materialet, og ender med at irritere. Hvor meget de to kvinder end skaber sig, bliver de aldrig rigtigt sjove, og bortset fra et par fnis, når der blive sagt orgasme, synes de tilstedeværende skoleklasser heller ikke at more sig synderligt.

Kun i de stille passager med moderen Anette får vi glimt af noget ægte, og man ærgrer sig over bestræbelserne på karikaturkomik, når ordene havde været bedre tjent med en mere naturalistisk eller i al fald afslappet spillestil.