BETON

(Aalborg Teater)

★★★★★☆

At der kan komme en aldeles glimrende forestilling ud af et i grunden dødssygt emne, er Aalborg Teaters BETON et lysende bevis på. Thomas Markmann har begået sit måske mest helstøbte dramatiske arbejde til dato med denne komplekse og fabulerende tekst, der både sætter vores betonverden i et kulturhistorisk perspektiv samtidig med at den gør os bevidst om de meget nutidige omkostninger, der er forbundet med at arbejde for og i en Beton-industri.

I Nicolei Faber har Markmann fået en iscenesætter, der i bogstaveligste forstand kan blæse støvet af enhver betonafstøbning, og skabe scenisk liv i et univers, som vi slet ikke kender i teatersammenhænge. Griskhed, elendige arbejdsforhold og svindel synes at være hverdagskost i Markmanns portræt af betonbranchen – med fatale konsekvenser for de svageste.

Diverse masker og skæg bruges flittigt i forestillingens mere absurde og lettere komiske indslag, men Nicolei Faber bevæger sig uhyre sikkert mellem lagene fra scene til scene, og formår at gøre de menneskelige tragedier i forestillingen uhyre nærværende.

Scenografen Christian Albrechtsen har skabt en sand byggeplads på Aalborg Teaters lille scene, og når drejescenens halvcirklede trævæg i pausen forvandles til gitter, er symbolværdien ikke til at tage fejl af. Grundelementerne i BETON danner også grundelementerne i forestillingen, og genial er scenen, hvor skuespillerne agerer støvpartikler i lungerne på et menneske.

Samtlige medvirkende spiller ganske fremragende fra Martin Ringmose og hans sympatiske Sander til Andreas Jebro, der lægger skikkelse til den idealistiske men kyniske entreprenør.

Med ALICE I EVENTYRLAND på store scene og BETON på den lille understreger Aalborg Teater atter, at de har landets bedste skuespillerensemble.