★★★★★☆
Det brasilianske politi har ikke noget godt ry. Hovedparten af de brasilianske film, som opnår international berømmelse fokuser på politivolden, hvad enten det er i fængsel ("Carandiru"), på stationen ("Tropa de Elite"), i ghettoerne ("City of God") eller på gaderne ("Pixote")
I Stephen Daldrys TRASH møder vi en gruppe børn, der nærmest lever af og på en losseplads, og som da også bliver behandlet som skrald af det lokale politi. Britten Daldry har for en tid lagt de mesterlige kostumerdramaer fra sig og er taget til Braslien for uden at lægge fingre imellem men loyalt og med finhed at skildre børnenes barske tilværelse.
TRASH er nok en smule for lang, men man føler sig i sikre hænder hele tiden. Daldry har også tidligere udvist både nænsomhed og indlevelse, når han instruerede unge mennesker, og han løftede Jamie Bell til stjernestatus i gennembrudsfilmen "Billy Elliot" (snart aktuel på Det Ny Teater i musicalversioen). Samme loyalitet og ømhed for de mindste genkender vi også her. Han får os til at heppe på disse unger, selvom de i bogstaveligste forstand ikke altid opfører sig som guds bedste børn.
Martin Sheen og Rooney Mara låner deres navne til dette sympatiske projekt i markante biroller, og også de brasilianske skuespillere gør det godt. Men det er i sidste ende blikkene i de alt for voksne børneansigter, man vil huske.
