Husets Teater har dansk premiere på Duncan MacMillans stykke ILT – en såkaldt two-hander (det vil sige skrevet til to skuespillere). Vi møder et ung par, og lytter til deres overvejelser og stres med hensyn til at få et barn.
De snakker. De snakker meget. Og længe. Men de siger faktisk ikke så meget interessant. Det er som om teksten mangler fokus, den virker som een uendelig lang ordstrøm proppet med gode intentioner.

Men heldigvis har Husets Teater to spændende skuespillere til at løfte opgaven, fint støttet af Christoffer Berdal, der lader dem tale i munden på og forbi hinanden i bedste Woody Allen-stil.

Tilde Maja Frederiksen låner både sårbarhed og frustration til den dominerende men usikre kvinde, der står overfor at få ødelagt sin krop af en graviditet. Omvendt tilfører Thomas Hwan forestillingen en tiltrængt lethed, som den moderne bløde mand, der sådan set prøver at gøre alt det rigtige.

Scenografien består af en masse elpærer samlet på een væg – og selvom det kan være et krav fra dramatikerens side, så virker det ærlig talt temmeligt trist og minder tilmed i for høj grad om scenografien til en Peter Asmussen-forestilling, der også spillede på Husets Teater for få år siden.

Efter syv kvarter i dette lysinferno er det ikke kun skuespillerne, der drypper af sved, og man overvejer, om forestillingen ikke snarere burde have heddet iltmangel. Men takket være skuespillernes samspil ikke bare overlever vi, men får også noget med hjem.