★★★★☆☆
For ca. 100 år siden vrimlede det med prostituerede i Nyhavn, og nu er tre af dem rykket ind på Bådteatret. Carla, Johanne og Eli får liv af tre unge skuespillerinder, der hver på deres måde har ære af forestillingen. Stine Lykke Winther har en robust humor og formår at forene råstyrke og sårbarhed i rollen som Carla. Det skader ikke, at hun har en vis fysisk lighed med Liva Weel og så er hun den af de medvirkende, der har perioden med i spillet.
Rent scenografisk får de ingen hjælp til etableringen af en anden tid andet end fire træskole. Tine Agertoft (Johanne) og Marie Grove Jørgensen (Eli) bidrager dog musikalsk til forestillingens atmosfære på fløjte og banjo, når de ikke har travl med at formidle et par rigeligt lange men veldisponerede monologer.
Forestillingens instruktør Peter Mygind har støttet pigerne godt og opfindsomt, men instruktørens flotte søn Julius Mygind ligner ikke mand fra en anden tid. Rørende er det dog at se Mygind jr. på scenen samme år, som hans bedstemor Jytte Abildstrøm takker af.
