★★☆☆☆☆

Allerede i stumfilmens tidsalder fik vi værker, hvor mennesker kæmpede imod naturkræfterne. Tænk bare på “Guldfeber” af og med Charles Chaplin og “The Wind” med Lillian Gish. Filmmesterværker med store stjerneskuespillere i front.

Desværre kan det være svært at investere større interesse for de medvirkende i INTO THE STORM, hvis manuskript primært udstiller de medvirkendes manglende evne til at sige replikker.

Banaliteterne står med andre ord i kø, og stilen er den bansat irriternende håndholdte, der i Hollywood sædvanligvis bruges til at skildre unges grænseløse fester eller deres møder med zombier. Her får stilen os til at føle os tæt på katatroferne. men det gør faktisk ikke stilen mindre irriterende.

Der går næsten tre kvarter, før man for alvor lukker op for katastroferne, men det skal siges til instruktøren Steven Quales ros, at vi ikke savner 3D-effekter, selvom de i denne sammenhæng faktisk kunne have givet mere mening.