★★★★★☆
Man kan næsten mærke solen og dufte figentræer, mens man ser ET HUS I MAROKKO. Så hører man til dem, der ikke kommer på sommerferie i år, bør man i det mindste unde sig selv en lille tur i biografen.
Laïla Marrakchi har både skrevet og instrueret dette frydefulde møde med en forfriskende moderne marokkansk familie. Patriarken (majestætisk fremstillet af selveste Omar Sharif ca. et halvt århundrede efter, at han spillede “Doctor Zhivago”) er død, og hans enke og tre døtre samles til begravelsen og offentliggørelsen af testamentet. Der venter en overraskelse, som vender op og ned på familiestrukturen, men tonen forekommer let og luftig, der dvæles aldrig unødigt ved smerten.
ET HUS I MAROKKO giver et forfriskende nutidigt portræt af flere generationer af kvinder, der ikke finder sig i alt, og får samtidig revset flere af de tabuer, der stadig præger Marokko. Tonen er gemytlig understreget af temaet fra Bob Hope/Bing Crosby-klassikeren “Road to Marocco” på filmens soundtrack.
Hiam Abbass spiller med styrke den stolte enkefrue, men filmens bedste præstationer som henholdsvis bedstemor og aldrende tjenestepige yder veteranerne Assia Bentria og Fatima Harandi (“Raouia”).
ET HUS I MAROKKO er en film, der ikke blot efterlader sit publikum med et lille smil på læben, men som også gør os en smule klogere på livet i en anden del af verden.
