★★★★★☆
Den altid glimrende Susan A. Olsen kunne ikke have ønsket sig en bedre dupleant end Randi Winther, der har overtaget hendes opgaver i årets uhyre veloplagte Rottefælderevy. Især i Chresten Speggers sprøde opdatering af en Lulu Ziegler-klassiker viser hun både varme og sødme som “den største optimist i Europa.”
Chresten Spegger er også ansvarlig for årets tempofyldte og mere showorienterede iscenesættelse, og har virkelig formået at få det bedste frem i sine fire skuespillere. Selv Jens Krøyers dynamiske tremands-orkester synes at være præget af den fornyelse, som tydeligvis har fundet sted, og en tiltrængt dansktop-parodi bliver et utvetydigt højdepunkt.
En helt central årsag til denne fornyelse ligger hos Silas Holst, der runder en imponerende sæson af med denne opløftende revydebut. Vi får smagsprøver på både sang- og dansetalentet, og flere eksempler på en klædelig selvironi bl.a. i det grinagtige nummer Audition. Hans samspil med en ret forrygende Jan Schou fungerer optimalt, men også den både velsyngende Rikke Buch Bendtsen scorer mange point.
Efter pausen daler niveau en smule, men ikke nok til at fratage Rottefælden dens status som en af sommerens ubetinget højdepunkter.
