★★★★★☆
Flemming Krøll står atter engang i spidsen for et godt revyhold, som han sammen med den sofistiskerede instruktør og koreograf Susanne Breuning har fået til at spille og synge, så det er en lyst at overvære.
Teksterne ligger i år tilmed over landsgennemsnittet – ikke mindst takket være Carl Erik Sørensens bidrag. Nummeret
“Scorekongen” giver f.eks. elegante Karsten Jansfort mulighed for at spille kikset præmietyr, og “Jeg Bli’r”, årets hidtil mest velskrevne Helle Thorning-sang, har velanrettede svirp til Thorning – men i mindst ligeså høj grad til Lars Løkke. Sørensen får også peppet Flemming Krølls Henning-figur op – godt hjulpet af dennes co. (udtales ko!), en tvebakketør Ditte Gråbøl.
Samme Gråbøl gør lykke med sine parodier på Ritt Bjerrregård, Marianne Jelved og Allan Simonsen. Sangligt er det derimod Julie Steincke, der har førertrøjen på, og man kunne godt have undt Steincke et stort solonummer a la Anne Herdorfs afslutningssang i årets Ganløse revy. Hun får dog lejlighed til at skøjte igennem 30 revyslagere sammen med Rasmus Krogsgaard og med musikalsk assistance fra kapelmester Morten Wedendal.
Rasmus Krogsgaard kan dog også godt skrive selv, hvad især hans Yahya Hassan-parodi vidner om, mens han må arbejde mere for at få sin monolog om en russisk opvarmer i land. Han er heller ikke ueffen som Anders Fogh…eller er det Conchita Wurst?
Også Karsten Jansfort har skrevet et ordløst indslag til sig selv, hvilket omfatter kropslig ekvilibrimse på et herretoilet,
hvor elektroderne ikke helt fungerer efter hensigten. Jansfort danner også et festligt og meget genkendeligt par med Ditte
Gråbøl i en herlig besk tekst af Mikael Neumann om ægteskabelige rettelser i vidners nærvær.
Så successen synes atter engang hjemme i Nykøbing F. – hvor man tilmed spiser godt.
