★★★★☆☆
Nicole Holofceners ENOUGH SAID er en romantiske komedie af de bedre. Først og fremmest fordi manuskriptet og navnligt replikkerne fremstår noget skarpere end den sædvanlige Hollywood-standard. Der synes at være levende mennesker bag ordene, og samtlige roller virker troværdigt skrevet og spilles med stor overbevisning.
Julia Louis-Dreyfus får som den nyforelskede men destruktive EVa endelig et filmgennembud efter en flot TV-karriere bl.a. på serien “Seinfeld”. Hun modtog da også en Golden Globe-nominering, selvom medierne fokuserede meget på hendes medspiller. Det var nemlig James Galdolfini, hvis sidste filmrolle dette blev, en smuk afslutning på en al for kort karriere.
Men også Catherine Keener og Toni Colette bidrager med præcise portrætter og filmens unge kan også få de verbale bolde over nettet.
EnOUGH SAID kan ikke betegnes som en stor film, men den har et varmt hjerte, som man gerne luner sig ved. Som biografgænger føler man sig i godt selskab fra start til slut, og filmens upretenciøse modne tone virker forfriskende i et filmudbud domineret af ungdomskultur.