★★★★★☆
23 amatører indtager skuespilhusets store scene med en både dynamisk og medrivende forestilling kaldet UDSPRING. Den omhandler netop de svære (ud)spring fra barn til voksen: Mødet med den første kærlighed, mobning og ensomhed, men også fællesskab og selvstændighed. Kostumerne ligner fra starten klassiske skoleuniformer, men også den fysiske fremtoning ændres i takt med den personlige udvikling.
Komponisten Sophus August Tuxen tegner sig for den overvejende rytmiske og rockede musik, der ligger til grund for dansene. Og selvom den ikke altid føles lige venlig ved ørerne – en ekstra lydprøve kunne måske have gjort underværker? – så vinder den ved nærmere bekendtskab, fordi den trods alt giver danserne en række varierede muligheder for at udfolde sig.
Danse kan de alle, og man imponeres over, hvor meget de rent faktisk har lært rent teknisk. Louise Midjords koreografi formår virkelig at få det bedste frem hos hver enkel, og står de mandlige dansere en anelse mere i fokus, så er det næppe uden grund. Mandedansen udvikler sig i disse år radikalt i takt med de ændrede mandetyper, og at danse regnes ikke længere for en pigeting.
Louise Midjord, Peter Gilsfort og Anette Abildgaard fortjener alle ros for, at de har stillet store krav til de unge og det er lykkedes dem, at få de medvirkende til at virke trygge på scenen. Derfor forekommer dansernes replikker også sært unødvendige og understreger oftest kun det indlysende.
Det Kongelige Teater skal ikke være det nye hjemsted for amatørteater, men når niveauet er så højt som her, så gør man ret i at åbne dørene og favne en flok nye talenter – og måske et nyt publikum?
