★★★☆☆☆
Simon Stahos seneste film bør ikke forveksles med den danske børnefilm af samme navn. For der er intet børnevenligt i dette religiøse drama, der stjæler elementer fra både “Ordet” og “Breaking the Waves”, men som desværre ikke når samme kunstneriske niveau.
En præst og hans invalide kone bor sammen med deres lille søn i udkants-Danmark. Idyllen forstyrrer da en fremmed kommer til byen, for han viser sig jo selvfølgelig at være præstekonens tidligere kæreste, og så er fanden løs.
Simon Staho beretter temmelig utroværdigt om religiøs fanatisme i vor tid, men når vi alligevel følger den forvrøvlede historie længere, end vi burde, skyldes det to velspillende skuespillere.
Peter Plaugborg bekræfter sin position som en af landets bedste skuespillere, og får næsten den uhyrlige rolle til at give mening. Og Sonja Richter har aldrig været bedre end som den kørestolsafhængige hustru.
Mere bleg virker Ulrich Thomsen, men rollen er også underbelyst i forhold til de to andre.
En række krydsklip til fortiden fungerer ikke optimalt bl.a. fordi de unge skuespillere ikke ligner de ældre – i lighed med præstesønnen. Musiksiden svinger fra gamle spanske sange til klichetungt klaverspil og overdreven emotionel strygermusik.
Så MIRAKLET indfinder sig aldrig i filmisk forstand, men kan man slå sig til tåls med et par gode skuespillere, så kan filmen MIRAKLET være et lige så godt tilbud, som så meget andet.
