★★★☆☆☆
I kølvandet på den Oscar-belønnede filmudgave af LES MISERABLES har Aarhus Teater valgt at tage musicalen på repertoiret med den jyske darling Stig Rossen i hovedrollen. Rossen har da også spillet rollen et utal af gange bl.a. i London, hvor han på et tidspunkt overtog det krævende parti som Jean Valjean i engelske originalproduktion. Siden har de store udenlandske roller dog ladet vente på sig og Rossen er også floppet med flere danske produktioner – senest “Fregatten Jylland”. Set på den baggrund synes valget af ham temmelig uinspirerende, men det kendetegner desværre det meste af produktionen.
Det ejendommelig er, at Stig Rossen stadig ikke kan spille rollen. Bevares – han har en varm glød i sin sangstemme, som kommer til udtryk i de stille ballader. Men som skuespiller stiller han sig det meste af tiden tilfreds med at posere. Han ligner Jean Valjean. Men den forpinte sjæl – ser vi den i hans øjne, fornemmer vi den i hans kropsprog? Nej, det gør vi altså ikke.
Men hvor Rossen kun er utilstrækkelig som Jean Valjean, så er Peter Jorde direkte rædsom som Javert. Grumheden mangler helt, og Peter Jorde angriber rollen med en udvendig teatralsk manér, som leder tanken hen på de første operettetransmissioner i dansk tv. Det forekommer ubegribeligt, hvordan en erfaren musicalskuespiller som Jorde i den grad kan ramme forkert. Men gudskelov kan han synge.
Set på den baggrund bliver Anders Bircow et lyspunkt i forestillingen som den festlige men også farlige Thénardier. Thomas Høj klarer også opgaven som Marius nydeligt, men spørgsmålet er om det ikke er den lille Gavroche (som Oliver Arndt de Thurah og Anton Pehn Lünell skiftes til at spille), der faktisk spilles bedst i denne opsætning, som George Malvius har ansvaret for. Forestillingens kvinder mangler i al fald personlighed, men slipper nogenlunde fra de sanglige udfordringer.
Aarhus Teaters LES MISERABLES virker som et grandiøst stykke museumsteater – dekorationer og kostumer er lige efter bogen – og rent musikalsk når man i mål med forestillingen. Men et større ambitionsniveau rent kunstnerisk og lidt mere fantasi – både med henblik på musical-repertoiret og valget af skuespillere – ville klæde Aarhus Teater, der stadig halter bagefter både Aalborg og Fredericia på den front.
