★★★★☆☆
CPH PIX byder i år på et omfattende program af gammelt og nyt – fra hele verden.
Årets åbningsfilm, Fenar Ahmads danske spillefilm ÆKTE VARE, viste sig at være et godt valg. Filmen virker som et frisk pust, fordi den narko, som gang på gang spiller hovedrollen i danske film med indvandrere i centrale roller, her må vige til fordel for rapmusik.
Mikael (alias Kian Rosenberg Larsson alias rapperen Gilli) drømmer om et musikalsk gennembrud sammen med barndomsvennen Tariq, men det kniber med at få foden indenfor i branchen. Men da rapstjernen Apollo begynder at interessere sig for Mikaels tekster og tilbyder ham job, kommer barndomsvennernes venskab på en hård prøve.
Kian Rosenberg Larsson tegner et følsomt portræt af en ung forsømt fyr, der arbejder med at holde sin sti ren og finde sin
plads i livet. Han har tilmed selv skrevet de rapnumre han fremfører i filmen.
Han får god hjælp af bl.a. Ali Sivandi, Casper Sloth og måske især Marijana Jankovic, der efter roller i TV-serien
“Arvingerne” samt den Oscar-belønnede kortfilm “Helium” endelig er ved at slå sit navn fast i dansk film. Som veninden
Jelena er hun ikke bleg for at vise venindens svagheder, men vi fornemmer samtidig, at hun faktisk hjælper Mikael og vil ham det godt.
ÆKTE VARE kan bryste sig af et ret svedigt soundtrack og en dynamisk billedside. Og selvom historien kan lyde banal, så rummer den flere fine iagtagelser bl.a. den splittelse, som mange indvandrere synes præget af.
På Facebook har det allerede skabt debat, at William Friedkin er valgt som årets æresgæst og i særdeleshed at Det Danske Film Akademi har fundet det nødvendigt at tildele manden en ærespris. For selvom festivalen søger at skabe en vis hype omkring hans film, så har han faktisk kun skabt et par seværdige film – og en del rædselsfulde.
“The French Connection” vandt i sin tid en del Oscars bl.a. til Gene Hackman, der dog var langt finere i Francis Ford
Coppolas “Aflytningen” nogle år senere. “The French Connection” kom med sit disillusionerede portræt af politiet til at danne skole, hvilket også gør, at den fremstår mindre original idag. Men den lange biljagt høre stadig blandt filmhistoriens mest forrygende.
“Exorcisten” blev forløberen for en tilsyneladende uendelig række af effektjagtende gyser, så den kan være svært at sætte pris på idag. Men Ellen Burstyn fik her sin første markante hovedrolle og lille Linda Blair sin tvivlsomme karrierers eneste højdepunkt. Max Von Sydow låner en tiltrængt stoisk ro til det stadig mere hysteriske univers, og Friedkins eminente lydarbejde bør også fremhæves.
Om disse film så opvejer makværker som “Cruising” kan man jo selv vurdere, hvis man ikke er fornuftig nok til at bruge sin
tid på festivalens andre tilbud.
Tsai MIng Liangs STRAY DOGS må afgjort betegnes som et af festivalens juveler, og man glæder sig desuden over at film som DET STORE STILHÆFTE, MIN SØNS FAMILIE, THOUSAND TIMES GOODNIGHT og SOMMERSØNDAGE er i distribution.
Det forekommer derimod ganske urimeligt, at et indlysende talent som Xavier Dolan endnu aldrig er blevet opdaget af de danske distributører, men måske TOM AT THE FARM kan ændrer på det. Filmen handler om at miste og genfinde kærligheden, hvor man mindst venter at finde den – men også om de stigmaer, der stadig forbindes med homosekualitet i mange dele af verden.
Den brasilianske PRAIA DO FURURO fortæller også en anderledes kærlighedshistorie – og gør det med et episk flow, et visuelt nærvær og en befriende ligefremhed, der gør den til et festival-højdepunkt.
Også den franske SUZANNE havde det brede perspektiv på sin historie – i dette tilfælde portrættet af en ung mor, så vi nåede så meget længere og dybere ned.
Franske veteraner som Patrice Leconte og Alain Resnais havde også film på festivalen. Leconte bød ind med A PROMISE, et klassisk kostumedrama, hvori Rebecca Hall lyste op som den stadig mere manierede Alan Rickmans forsømte hustru. Og Resnais afsluttede sin barebrydende karriere med LIFE OF RILEY, endnu en Ayckbourne-filmatisering a la hans tidligere “Smoking/No Smoking” – fortolket af den vante skuespillerstab anført af Sabine Azéma (“En søndag på landet”).
En anden fransk veteran, Isabelle Huppert, leverede en overbevisende indsats som misbrugt handikappet i Cathrine Breillarts lidet overraskende ABUSE OF WEAKNESS. Den billedskønne JEALOUSY levede kun i kraft af sine billeder.
Mange, der havde løst billet til den medrivende palestinensiske Oscar-kandidat OMAR følte sig sikkert snydt, da filmen blev sendt på dansk tv dagen før visningen i Park Bio – OG i samarbejde med Pix. Den slags bør stå i programmet, så folk selv kan vælge om de vil se den i bio eller derhjemme.
Det er stadig irriterende, at man ikke hente billetter eet sted til samtlige visninger. Men festivalens største problem er forsinkelserne. Ikke mindst i Grand skabte det kø ved billetlugerne og gener for publikum, når filmene blev vist i en anden sal, end den man havde solgt billetter til. Det betød, at man kom for sent til flere visninger i andre biografer, og viser frem for alt en arrogance overfor publikum, som ikke er klædelig. Synd, for der var en række vidunderlige film på festivalen, der havde fortjent fuld opmærksomhed.
En mere omfattende servicering af pressen vil også gavne CPH PIX. Det er som om man ikke lytter til branchen og ikke forstår, at jo mere omtale filmene får, jo flere mennekser kommer. Men man kan jo kun håbe, at festivalen tager ved lære at disse fejl, så CPH PIX 2015 bliver en endnu bedre filmbegivenhed i København.
Film:
STRAY DOGS ******
DET STORE STILEHÆFTE *****
MIN SØNS FAMILIE *****
PRAIA DO FUTURO *****
THOUSAND TIMES GOODNIGHT *****
SOMMERSØNDAG *****
TOM AT THE FARM *****
CIRCLES *****
OMAR ****
MIG EJER INGEN ****
SUZANNE ****
A PROMISE ****
ÆKTE VARE ****
SALVATION ARMY ****
VI ER DE BEDSTE ****
HELI ****
THE FRENCH CONNECTION ****
BAG JERNTÆPPET ****
KING LEAR ****
THE SELFISH GIANT ***
GERONTOPHILIA ***
EXORCISTEN ***
ABUSE OF WEAKNESS ***
EEN DU ELSKER ***
THE LIFE OF RILEY ***
JEALOUSY***
FADING GIGOLO ***
NIGHT MOVES **
LOCKE *
YOU AND THE NIGHT *
CRUISING *
VÅDOMRÅDER *
Teater:
PIGEN MED PARAPLYERNE (BETTY NANSEN TEATRET) ******
BOYS DON’T CRY (DET KONGELIGE TEATER – SKUESPILHUSET) *****
DETTE ER IKKE STJERNEKRIGSTRILOGIEN (DET KONGELIGE TEATER – SKUESPILHUSET) *****
WARZAWA (TEATER GROB) ***
