★★★★★☆
En flok unge fra 13 til midt i 20erne har indtaget Edison-scenen med forestillingen JEG HAR ALDRIG… , det seneste C:NTACT-projekt, hvor det er de unge selv, der skaber teksterne, spiller, danser og synger.
Titlen refererer til et populært drukspil, som bl.a. dyrkes på “Paradise Hotel”. Men her bruges det til at udstille det pres, som mange unge oplever i forhold til venner og omgivelserne iøvrigt.
Samtlige medvirkende har ære af forestillingen, og man kan slet ikke undgå at blive smittet af deres oprigtighed og spillegejst. Man aner tilmed flere potentielle talenter, så JEG HAR ALDRIG…tjener også som et vindue for friske nye ansigter.
Instruktøren Inger Eilersen har på imponerende vis formået at møde de unge på deres niveau uden at tage for meget fokus i det endelige produkt, og JEG HAR ALDRIG… er heldigvis blevet hvad det skal være, nemlig en forestillingen, hvor unge stemmer taler og høres.
Med følsomme emner som krop, køn, seksualitet og kærlighed samt teksterne personlige karakter taget i betragtning må udformningen af det endelige materiale have været en kamp for alle parter. Men resultatet synes at ramme en noget nær perfekt balance mellem det farlige og det nænsomme.
De skoleklasser, der overværede forestillingen denne eftermiddag, var tydeligvis meget optaget af hvad de så og kvitterede med et varmt bifald og lutter positive kommentarer. Man forlader da også JEG HAR ALDRIG… ganske opløftet og overbevist om, at disse unge – både dem på scenen og udenfor – nok skal klare at håndtere kommende udfordringer.