★★★★☆☆
Wes Anderson er tilbage i en sindigt konstrueret skæbneberetning, der tager sit udgangspunkt på det storslåede Grand Budapest Hotel. Instruktøren Wes Anderson øger på klædelig vis ambitionsniveauet for hver ny film, og selvom han mod slutningen i THE GRAND BUDAPEST HOTEL synes at løbe lidt tør for ideer, så rummer den så megen sprudlende fortælleglæde og så stort et visuel overskud, at det bestemt retfærdiggør en tur i biografen.
Det vrimer med fascinerende menneskeskæbner i THE GRAND BUDAPEST HOTEL, og Wes Anderson har allieret sig med en imponerende stjernerække anført af den underfundige Ralph Fiennes. Han spiller den seksuelt tvetydige Gustave H, en af hotellets mest skattede medarbejdere, der ikke går af vejen for et lille put med aldrende gæster. Denne ømhed for alderdommens ofte ganske velstående repræsentanter udmønter sig i en arv, hvilket desværre også er ensbetydende med, at en gloriøst sminket Tilda Swinton må tjekke ud alt for tidligt.
Resten af filmen former sig nu som en kamp om denne arv, mens vi fodres med filmhistoriske henvisninger fra “Grand Hotel” til “Menneskejagt”. Man gør klogest i at ignore det anstrengte og det fortænkte ved en film som denne, og i stedet bare nyde det sproglige vanvid i et vidunderligt grotesk univers, som man kun finder på THE GRAND BUDAPEST HOTEL.
