★★★★☆☆
Jonas Hassen Khemiri har skrevet et tankevækkende stykke, der puster støvet af indvandrerdebatten og sætter fokus på den skyld, som mange nydanskere slæber rundt på. I centrum står Amor, som Hadi Ka-koush spiller med stort nærvær. Amor er på vej i byen, mens hans ven (en veloplagt Roger Matthisen) ivrigt prøver at få fat på ham, da politiet jagter en attentatmand. Spørgsmålet er, om Amor passer til rollen som offer, attentatmand eller måske noget helt tredje?
Christoffer Berdal sørger for, at vi føler os godt underholdt i de ca. 90 minutter, forestillingen varer, og han har fået dynamiske præstationer ud af sin skuespillerkvartet – også pigerne Lila Nobel Mehabil og Siir Tilif, der varetager roller som f.eks. drømmepige og bedstemor.
Nationalflag – men forsynet med diverse grundstoffer fra det samme system (det periodiske) – understreger, at der trods
forskelle findes en vis grundlæggende samhørighed mellem mennesker – at det ikke er os og dem.
JEG RINGER MINE BRØDRE flirter flere gange med clichéerne, men undgår dem behændigt. I stedet tegnes et moderne portræt af unge med identitetskriser, man kan relatere til.
