★★★★☆☆
Tommy Kenter og Bodil Jørgensen tager DEN GRØNNE ELEVATOR helt op, hvor den næsten ikke høre hjemme i Lisbet Dahls stilsikre og veloplagte iscenesættelse. Avery Hopwoods klassiske teaterbrandert giver ingen mening set med litterære øjne, men får liv på scenen, hvis man vel at mærke har to komiske stjerner, der kan og vil kaste sig helhjertet ud i løjerne. Og det har man i Tommy Kenter og Bodil Jørgensen.
Man vidste egentlig godt, at Tommy Kenter kunne, men at hans præstation ville blive så fysisk en kraftpræstation er alligevel overvældende. Og selvom om vi vidste, at Bodil Jørgensen kunne være sjov, så har hun ikke den store erfaring med klassiske farcer. Men hendes uortodokse talent låner en friskhed til stykket og det er tiltrængt. For kønsrollerne har ved gud og heldigvis ændret sig siden 1915, og det kan selv de mest veloplagte stjerner skjule.
Stykkets øvrige roller forekommer ikke videre spændende, men søde Mathilde Norholt får sit scenegennembrud som djærv tjenestepige, og Max Hansen er festlig som fuld flyttemand. Ann Eleonora Jørgensen og Peter Gantzler kæmper også bravt med rollerne som de svigefulde ægtefæller, der får lov at smage egen medicin.
Men det er og bliver Kenter og Jørgensen-show – og det kan man altså sagtens blive beruset af.
