★★★★☆☆
Det var ikke af idealistiske årsager, at Kimberley Motley forlod mand og børn i USA for at arbejde som advokat i Afghanistan. Det var for pengene skyld. Men i Nicole Horanyis medrivende dokumentarfilm MOTLEY’S LAW får vi dog indtryk af, hvordan arbejdet i Afghanistan har påvirket Kimberley Motley og hvordan det er lykkedes hende at sætte sit præg på livet i Afghanistan. Som den eneste udenlandske advokat med licens til at procedere i de afghanske retssale har hun fået en helt usædvanlig indsigt i de lokale forhold, og en håndgranat i hendes afghanske bolig vidner også om, at det ikke er sket uden risiko,
Historien om Kimberley havde dog haft godt af nogle modhager evt. via interviews med familiens medlemmer, og man havde gerne hørt mere fra en af de "bitches", der forholdte sig kritik overfor Kimberley Motleys arbejde, så filmen i mindre grad fremstod som et hyldestkvad.
Kimberley Motley brokker sig over, at hun ikke får mere hjælp fra den amerikanske ambassades side, der blot kalder hende "modig". Men modig er netop det indtryk, man efterlades med, og at engagementet synes at være vokset med opgaven tvivler vi ikke på. Man kan også godt forestille sig, at der er folk på ambassaden, som ikke er vilde med hendes udtalelse om de mange millioner dollars, der er forsvundet på mystisk vis i forbindelse med den amerikanske tilstædeværelse i Afghanistan.
Filmens slutning kommer uværligt til at sætte spørgsmålstegn ved. om krigen i Afghanistan rent faktisk medførte fred. Om krigen i det hele taget har været en fordel, må den entelte afgøre med sig selv – også Kimberlay Motley.