★★★★☆☆
Per Kirkeby har før været genstand for filmbranchens opmærksomhed, men aldrig på så nærgående vis som her. Alligevel fornemmer man en fin fornemmelse for de etiske grænser hos filminstruktøren Anne Regitze Wivel, der også fungerer som interviewer og fotograf. Hun og Kirkeby er da også private venner, og det kan vil en del af grundene til Kirkeby så frit kan tale med hende om alt. Et fald fra en trappe har gjort Per Kirkeby handikappet, og han ser ofte skygger i stedet for ansigter, har svært ved at adskille farver og kan hverken gå på wc eller andre steder uden assistance.
Anne Regitze Wivels engagement i Kirkebys sensitive men også ligefremme genoptræningshistorie for ekstra perspektiv ved, at Anne Wivels egen mand omkom som følge af et fald. Hun formidler Per Kirkebys kulsorte humor med stor ømhed, og selvom man altid fornemmer tårerne bag, giver hverken Wivel eller Kirkeby efter for dem. I tilgift får vi et smukt portræt af den kvinde og de mennesker, som Kirkelby må støtte sig til efter ulykken.
Vi følger Kirkeby i hjemmet, i sommerhuset og på slottet i Italien – titel på Wivels første dokumentarfilm om Kirkeby bl.a. om hans kamp med en depression. I den nye film ser vi også Kirkeby til diverse kulturarrangemen i kørestol, hvor han får nogle medfølende bemærkninger fra Dronning Margrethe og andre kolleger.
Brahms-musikken, der ledsager flere af Kirkebys værker, understreger på glimrende vis den emotionelle vildrede, han i starten lever i. Det fine ved MAND FALDER er dog, at vi undgår en alt for kæk og opløftende slutning, som vi kender fra diverse amerikanske film om handikappede, men i stedet får en stilfærdig antydning af en mand, der ikke blot forsøger at affinde sig med sin skæbne, men imod alle odds udfordrer den.
