★★★★☆☆
William Shakespeares blodige kongedrama MACBETH har vist sig at være det mest vanskelige af mesterens værker at overføre til scenen, og selv Roman Polanski nåede kun halvt i mål, da han i starten af 70erne filmatiserede værket for at komme sig over det bestialske mord på hans hustru.
Den nye version, som instruktøren Justin Kurzel har ansvaret for, kan heller ikke siges fri for fejl, men kvaliteterne er i det mindste indlysende; Adam Arkapaws billedside udnytter på formidabel vis den skotske natur, og får samtidig skabt en drømmende diset verden, hvor selv himlen bliver farvet rød af blod. Både Michael Fassbender og Marion Cottiard som hr. og fru Macbeth tager sig attraktive ud iført periodesikre kostumer. Men navnlig hun synes at savne den dramatiske tyngde i spillet, som rollen også kræver. Rent sprogligt fortjener hun dog ros for at have udrydet sin i denne sammenhæng forstyrrende franske accent, mens Michael Fassbender kan nøjes med at posere imposant.
Krigens gru bliver særlig hæslig, når mange af de kæmpende kun er store børn. Blodrusen virker næsten kvalmefremkaldende, men frem for alt tynges vi af en traurig grundstemning uden åndehuller. Den shakespearske humor, som efter signende også findes i glimt i MACBETH, synes enten forsømt eller glemt. At det sker i en lødig sags tjeneste, gør dog ikke savnet mindre, og selvom både produktionen og fortolkningen indgyder en vis respekt, så skal man i al fald ikke forvente at komme i godt humør af denne film.
