★★★★☆☆
Daniel Wedel og Joan Bang Christensen har på ganske vellykket vis dramatiseret Pia Fris Laneths bog LILLYS DANMARKSHISTORIE og resultatet kan p.t. oplevelse på det nyrestaurerede Folketeaters mellemstore scene, Hippodromen.
Lilly er forfatterindens mor, og hvor første akt skildrer Lilly, hendes mor og svigermors historie, handler anden akt om Pias liv. Seks meget forskellige skuespillerinder springer ud og ind af rollerne som Lilly, diverse familiemedlemmer m. fl. , og bidrager ligeledes musikalsk med alt fra The Andrew Sisters til Shit & Chanel!
Robert Parrs iscenesættelse emmer af liv og opfindsomhed, og får det uegale hold til at stråle i det omfang deres talenter tillader det.
Vidunderlige Pia Rosenbaum formår at øse af livskundskaben med glimt i de vise øjne og velplacerede skæve smil. Men hun kan også slå sig løs på dansegulvet med en ganske suveræn udgave af Ulla Pia-hittet "Flower Power" for så det næste øjeblik at tegne et rammende portræt af en betjents håndtering af et voldtægtsoffer.
Birgitte Raaberg får tegnet nogle skarpe portrætter af et par militante kvindesagskvinder, og funkler med en både morsom og kæk udgave af "Smilende Sussie". Det klæder Christiane Bjørg Nielsen at lægge det sødladne på hylden for i stedet at udnyttet det vampede i sit væsen. Og hun er helt rørende som den godmodige fader, der på kejtet får fortalt datteren, at han og mor elsker hende.
LILLYS DANMARKSHISTORIE bliver således ikke kun een kvindes historie, men mange kvinders og enkelte mænds. Som mand kan man dog sagtens relatere til historierne og måske endda blive en lille smule klogere.
