Matteo Garrones position som Italiens førende filminstruktør blev cementeret på Venedig filmfestivalen, hvor han vandt instruktørprisen for sit rystende migrantdrama IO CAPITANO, der nu også er nomineret til en Oscar i kategorien bedste internationale film.
Filmen tegner er uforglemmeligt portræt af to senegalesiske drenges farefulde rejse fra Vestafrika til Italien i håb om et bedre liv. Men den skildrer også sammenholdet mellem de to drenge med stor ømhed, og rummer både poetiske drømmesyn og barsk realisme.
Matteo Garrone debuterede som spillefilmsinstruktør i 1996 med “Terra di mezzo” og senere fulgte den uhyggelige kærlighedsfilm “Primo Amore” (2004), hvori en mand påvirker sin unge kæreste til at blive ved med at tabe sig. Garrones moderne gangsterhistorie “Gomorrah” fra 2008 indbragte ham prisen som årets instruktør ved European Film Awards. Hans helt særlige evner som personinstruktør gjorde sig også gældende i 2012 via “Reality”, Grand Prix-vinderen fra Cannes. Her spillede Aniello Arena en fiskehandler besat af tanken om at komme med i Big Brother, og vandt efterfølgende de italienske kritikeres pris som årets mandlige skuespiller. Marcello Fonte, der havde titelrollen i “Dogman” i 2018, fik sågar pris i Cannes for sin indsats.
I IO CAPITANO debuterer Seydou Sarr og Moustapha Fall i rollerne som vennerne Seydou og Moussa, og også de leverer prisværdige præstationer. Faktisk blev ganske sensationelt kåret som Venedig filmfestivalens bedste unge skuespiller og det forstår man sandelig godt. Han stiller sig fuldstændig til rådighed for en krævende rolle, men resultatet burde også kunne få selv en Inger Støjberg til at ændre sin holdning til flygtninge.
IO CAPITANO er dog ikke en film med løftede pegefingre, for Matteo Garrone lader blot historien og de smerteligt smukke skuespillerpræstationer tale for sig selv. Resultatet er et sandt mesterværk, der fortjener at vinde Oscar-statuetten som årets bedste internationale film.
