Ferietiden giver ofte plads for små fine film, der ikke får en chance i biografernes højsæson. Så meget desto mere grund er der til at glæde sig over den danske premiere på HVISKEN I STØVET (“Banel e Adama”), en smuk fortælling om kærlighedens vilkår i det nordlige Senegal.
Her møder vi Banel og Adama, et ungt elskende par, der i bedste Romeo og Julie-stil drømmer om et liv sammen. De har allerede fundet et hjem, som dog først skal graves fri efter at være sandet til, hvilket kræver al deres fritid.
Men drømmen bringes i fare, da der udbryder tørke, og de kvæg, som Banel passer, begynder at dø. Jo mere krisen spidser til, jo mere splid opstår der mellem de ældre og de yngre generationer.
Ramata-Toulaye Sy tilfører sin film en sanselig skønhed – godt hjulpet af to mageløse debutanter. Khady Mane har både kraft og værdighed som den stålsatte Banel, der nægter at fravige fra sin drøm. Mamadou Diallo er ligefrem rørende som Adama, hvis følelser for Banel i den grad kommer under pres, da hans ansvar under hungersnøden vokser.
Bachar Khalifés lyriske musik varsler regntidens komme, men kommer den tidsnok til at redde ung kærlighed og mange menneskeliv? Amine Berradas hypnotisk smukke billeder står i stadig større kontrast til den grumme udvikling, men minder os samtidig om skrøbelige leveforhold på den anden side af kloden.
HVISKEN I STØVET er kommercielt en lille film, men dens kunstneriske kvaliteter er store, og den hører afgjort til et af filmårets store overraskelser.
