★★★★★☆
Efterårsferiens bedste børneoplevelse finder man – igen – i Tivolis Glassal, hvor Eventyrteatret traditionen tro byder på musikalsk teatermagi.
Historien om FUGL FØNIX har en række formidlingsmæssige udfordringer, men forfatteren Gunvor Reynberg, iscenesætter Bo Skødebjerg og komponisten Christian Dahlberg er tilsyneladende gået uforfærdet til opgaven, og det giver pote. Ungerne har i al fald helt styr på, hvem der er gnomer og hvem der er tatarer, og elsker alternative russernavne som krudtirøvski samt den stornuttede russiske bjørn. Også det musikalske mix af dansk og russisk fungerer optimalt.
De udsøgte kostumer gør forestillingen til en fest for øjet, og vi får den ene ørehænger efter den anden udsat for Eventyrteatrets hær af unge gode sangere. Blandt de mange medvirkende, som de faste gæster har set vokse op og blive dygtigere fra forestilling til forestilling, får man lyst til at fremhæve Theis Post som genstridig bror, Simon Ulvsgaard som Ivan, Frida Reynberg som honningkrukken Svetlana, Eva Paludan som gæv gnom og Mathilde Lundgren som kærlige Olga. Men samtlige medvirkende gør det faktisk godt i FUGL FØNIX.
Det, der springer i øjnene denne gang, er modet til fornyelse. FUGL FØNIX indeholder således politiske og i særdeleshed kønspolitiske holdninger, som man normalt ikke ser i forestillinger for de allermindste. Når et udtryksfuldt pigeband med en aparte tøjstil kaldes "Mjaw Power", dukker det kontrovercielle lesbiske band "Pussy Riot" naturligvis op i bevidstheden. Vi får ligeledes et rigtig pigekys på et tidspunkt, og det kan det unge publikum sagtens favne, så fornyelsen viste sig at være rigtig.
For selvom Eventyrteatret i sagens natur præges af traditioner, så kender folkene bag vigtigheden af fornyelse, når målgruppen er unge mennesker. FUGL FØNIX fremstår derfor ikke blot som sympatisk topunderholdning i børnehøjde – men også som spillevende teater på bølgelængde med sin samtid.
